INGEN UNGE SKAL FØLE SIG ALENE PÅ FGU

Følelsen af at være alene...Alene uden venner, man kan betro sig til; alene med sine erfaringer med svigt, mobning og misbrug; alene om at føle sig anderledes; alene om bare gerne at ville passe ind i et fællesskab; alene om at føle sig alene. For mange unge på og omkring FGU har netop følelsen af at være alene været en udfordring for at udfolde sig og vokse. Netop derfor har vi lavet kampagnen: INGEN UNGE SKAL FØLE SIG ALENE PÅ FGU!

 

I Modstrøm er vi en del af et fællesskab. Det giver os selvværd, mod og lyst til at komme i skole for at udvikle os både fagligt og socialt. Når vi handler sammen og finder fælles løsninger på de udfordringer, vi møder, giver det lyst og overskud til udfolde sig og vokse! 


 

VORES MÅL MED KAMPAGNEN

Vi vil føre vores budskab ud i livet med tre konkrete mål, som vi kæmper for at indføre på FGU. De tre mål er tjek ind og tjek ud-runder, kollektive trivselssamtaler og flere sociale aktiviteter lavet af elever for elever!

Et af vores mål med kampagnen er at indføre kollektive trivselssamtaler på 10 FGU-skoler.


En kollektiv trivselssamtale vil være en lærerstyret ramme for, at eleverne kan dele historier med hinanden, skabe normer for deres fællesskab og løbende snakke om, hvordan de har det som individer og som hold.

Vores mål er, at 10 FGU-skoler dagligt holder tjek ind og ud.
 

Det er en runde, hvor man kan dele, hvordan man har det, eller hvordan ens dag har været med sin klasse eller værksted.

Det giver fællesskabet mulighed for at tage hensyn og vise særlig omsorg, hvis der er behov for det.

Sociale aktiviteter skaber nye fællesskaber på tværs af hold og værksteder. Derfor er det vigtigt for os, at skolerne prioriterer sociale aktiviteter som et led i, at ingen unge skal føle sig alene på FGU.

Vores mål er, at 5 FGU-skoler har afholdt en social aktivitet arrangeret af elever for elever.

INSTA-TAKEOVER

FØLG OS!

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

VI ER STØTTET AF

Egmont negativ transperent.png

Sorøgade 6, 3. sal,
2100 København Ø, Danmark