Mine erfaringer med ensomhed


Jeg kender følelsen. Du kender den. Vi kender den alle sammen. Følelsen af ensomhed kan opstå i mange situationer. Man behøver ikke engang at have en særlig grund. Den kan ramme som lyn fra en klar himmel - og være væk igen på et øjeblik - eller komme snigende som en slange i mørke, og forfølge en overalt hvor man bevæger sig hen. Oplevelserne kan variere lige så meget som mennesker.

Alle har oplevet ensomheds­følelsen på et eller andet tidspunkt i deres liv, og alle har fundet deres egen måde at løse situationen på... Eller har slet ikke været i stand til at løse den, og går den dag i dag rundt med en daglig følelse af ensomhed.


Min historie er rettet mod dem, der ikke har fundet en vej ud af ensomheden, men oprigtigt ønsker det. Jeg har flere gange oplevet, hvad det vil sige at føle sig ensom. Det er en følelse der er svær at definere og få ned på papir, og som kræver dedikation og målrettethed at nå til bunds i – eller blot en god psykolog, hvis man vil gå den vej.

Jeg har altid haft det bedst med at klare tingene selv og ikke set nogen grund til at blande andre ind i mit følelsesliv, medmindre at de havde såret mig eller omvendt (Den slags kræver som regel en inddragelse af alle parter). Længerevarende ensomhed er en indre oplevelse som kan eksistere uafhængigt at ydre forhold og omstændigheder - ligesom så mange andre følelser - og sommetider opstå uden en klar årsag.


Og alligevel… Selv med alle disse variabler og mulige kilder til ensomhed kan jeg med

100 % sikkerhed sige, at ensomhed ikke vil være nogen stor udfordring for mig i fremtiden. Og hvorfor det? Fordi at jeg er død indeni? Heldigvis ikke! - Mere fordi at det i sidste ende er lykkedes mig at finde den bagvedliggende årsag til i min følelse af ensomhed.

I løbet af mine teenageår følte jeg mig sommetider ensom, og sommetider ikke.

Nogle gange var det slemt, og andre gange var det en bagvedliggende og næsten umærkelig fornemmelse. Umiddelbart kunne jeg ikke forstå hvor den kom fra. Der var ikke nogen fællesnævner, og ikke noget der bandt de forskellige episoder sammen. Heldigvis blev jeg mere stædig med alderen (hurra!), og lærte langsomt mig selv bedre at kende.


Jeg indførte på et tidspunkt en vane med hver aften at skrive de tanker og følelser, som jeg havde haft i løbet af dagen, ned på et stykke papir – Det tog cirka en halv times tid.

Ud over at det hjalp mig med at sove bedre (bonus!), gav det mig efter et par måneder et fint overblik over mit indre liv, og ved at sammenligne mine noter med tidspunkterne for oplevelsen af fandt jeg årsagen - Eller rettere sagt: årsagerne - til min tilbagevendende ensomhed.

Hver gang jeg blev overvældet af ensomhed, var der altid noget dybere, bagvedliggende og mere håndgribeligt på færde. Det kunne være stress, angst, frustration eller lignende indre konflikter. Ensomheden var et biprodukt - eller et symptom på et større problem i mit liv, for når dette blev løst forsvandt ensomhedsfølelsen lige så hurtigt som den var kommet.

Dette var (Selvfølgeligt) en stor erkendelse, for nu begyndte jeg at se ensomhed som en markør. En advarselslampe der kunne hjælpe mig med at opdage, når noget ikke var som det skulle være.

Hver gang at jeg stødte på ensomheden var det tid til at tjekke op på tanker og følelser. Et par siders skrivning kunne som regel give mig nogle svar, og fortælle mig hvilke ændringer der var brug for i mit liv. Derefter: Nul ensomhed.


Som årene gik, fik jeg mindre brug for at skrive ting ned for at finde svarende. Jeg fik lettere ved at mærke efter hvad der foregik, og om der var noget der ”kørte i baggrunden.”

Ensomhedsfølelsen blev mere og mere sjælden, og i dag kan jeg ikke engang huske hvornår jeg sidst følte mig ensom (ja ja - jeg husker lidt dårligt nogle gange, men det er ikke pointen…).

En større opmærksomhed indadtil har kun været til fordel for mig, og har hjulpet mig med at opdage mine begrænsninger, belønningen ved at stræbe imod personlig udvikling og i det hele taget at blive en bedre version af mig selv (Hvor klichéagtigt det end lyder!).


Hvis det hele lyder let og ligetil, så har jeg ikke beskrevet det godt nok. Som alt andet kræver det dedikation og fokus (eller stædighed), og det er ikke noget der ændrer sig fra den ene dag til den anden. Rent praktisk har det har ingen betydning om skrivningen foregår i hånden eller på computer/mobil. Det vigtigste er selve detektivarbejdet med at finde ud af hvordan ens liv hænger sammen, og hvor ”skoen trykker.”


Der kan være mange bekymringer forbundet med at dykke ned i de følelser der er årsagen til ensomhed. Du kan være bange for at det vil være for svært at give slip på følelserne når du først er kommet i kontakt med dem. Du kan være bange for at du ikke vil kunne finde noget, og at det vil være ”endnu en nederlagsoplevelse,” og du kan være bange for at du vil finde meget mere end du har lyst til. Dette er nok meget sandsynligt hvis du ikke er vant til at mærke efter hvordan du har det, og har gået og presset dine følelser ned i lang tid i forvejen.

Alle disse er fuldstændigt forståelige bekymringer for én som ikke er vant til at arbejde med følelser på denne måde. Bare gør det som føles rigtigt, i et tempo der føles godt… Så kan det aldrig gå helt galt!


Lad mig afslutte med at sige, at min løsning ikke nødvendigvis er brugbar for alle andre. Vi er alle sammen bygget forskelligt, og der er ikke en ”one size fits all – løsning.” Alligevel håber jeg, at min historie kan inspirere andre til ikke at give op, men at blive ved at lede efter svarene og fokusere noget mere på deres indre liv og personlige udvikling.

Der er altid en vej ud. Spørgsmålet er hvor langt man er villig til at gå, og hvor godt man kender sig selv.


Modstrøm kæmper lige nu for at ingen unge skal føle sig alene på FGU, og at dele denne historie er min måde at hjælpe på.


Hvad er dine oplevelser med ensomhed?



FØLG OS!

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

VI ER STØTTET AF

Egmont negativ transperent.png

Sorøgade 6, 3. sal,
2100 København Ø, Danmark