Politikere: Lyt til vores erfaringer

I dag stifter jeg sammen med en masse andre nuværende og tidligere produktionsskoleelever bevægelsen Modstrøm. Vi vil gerne være produktionsskoleelevernes stemme, for vi er trætte af, at der bliver snakket så meget om os, men aldrig med os.


Til sommer forsvinder produktionsskolen, som vi kender den, og den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) træder i kraft. FGU’s primære mål er at forberede elever til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at man skal have boglige timer og dermed mindre tid i værkstederne. Jeg er bekymret for, at FGU taber nogle af de unge, som jeg har oplevet produktionsskolen har omfavnet og bygget op, når fokus på den personlige og kreative udvikling mindskes til fordel for den boglige udvikling.



Jeg oplever, at mange har en idé om, at produktionsskoleelever er dovne, dumme unge, der bliver smidt hen på det sidste sted, hvor der er overskud til dem – produktionsskolerne. Men det er ikke sandheden. Jeg har gået på produktionsskole, og jeg fik gode karakterer i folkeskolen og er altid blevet erklæret uddannelsesparat. Jeg startede sågar et gymnasieforløb, før det gik op for mig, at der faktisk findes andre veje. Jeg kunne muligvis godt have afsluttet min gymnasietid, men jeg manglede motivation og lyst. Jeg var kørt fuldstændig træt i skolesystemet og karakterræs, men på daværende tidspunkt vidste jeg ikke, at der var andre muligheder end det almene gymnasium. Efter fire måneder på gymnasiet droppede jeg ud og begyndte at undersøge andre muligheder, og der faldt jeg over produktionsskole, hvor jeg startede med det samme.



På de seks måneder jeg gik på produktionsskole lærte jeg ikke dansk og matematik. Til gengæld lærte jeg en masse nye sider af mig selv at kende. Jeg lærte at tro på mig selv og stå på egne ben, jeg blev en bedre ven og jeg lærte, at det at tage initiativ, at gøre sit bedste og at udvikle sig er mindst ligeså vigtigt som facit. Jeg fik lyst til at producere ting, dygtiggøre mig og selv tage ejerskab over min egen trivsel. Mit personlige velvære blev for første gang en sag, som jeg følte opbakning til at tage seriøst, både fra lærere og ledelse.

Og tænk engang, jeg er startet på en gymnasial uddannelse igen. Denne gang med lyst, overskud og forbedret selvværd. Er det ikke nogle væsentlige egenskaber? Naturligvis er det vigtigt at kunne skrive og regne, men der er nogle kæmpe værdier i den personlige udvikling, som jeg er nervøs for, bliver glemt i FGU.



Jeg har venner, bekendte og gamle klassekammerater, som fortæller, at deres produktionsskoletid fik dem ud af misbrug, ensomhed og endda selvmord. Det er vigtigt at have noget at stå op til og for mange har det været produktionsskolernes trygge rammer. For eksempel gik vi i små klasser, spiste fælles måltider hver dag og havde med kort mellemrum samtaler med vores lærere om, hvordan det gik i skolen og privat. Vi havde diskussioner med dygtige studievejledere om alle de forskellige muligheder efter produktionsskolen og mulighed for at tage til psykolog eller læge uden at skulle bekymre os om at blive smidt ud på grund af for højt fravær. Jeg håber og beder til, at disse ting bliver bevaret i FGU, for det er ting, som gør alverdens forskel for unge, specielt dem der er særligt sårbare.


I min klasse var vi vidt forskellige og havde hver vores historie, men vi delte interessen for musik. Det skabte en dyb og stærk forståelse for hinanden og et sammenhold, som jeg ikke havde oplevet andre steder før, og ikke har oplevet siden. Denne oplevelse af et unikt fælleskab går igen hos alle de andre produktionsskoleelever, jeg har snakket med. Der er vitterligt plads til alle. Jeg er bange for, at denne mangfoldighed bliver begrænset på FGU, og at en masse unge bliver tabt igen.


Vores samfund har brug for alt det, produktionsskolerne tilbyder. Der skal være plads til de kompetencer, som ikke er boglige - om det så er musik, håndværk, frisør, kok eller andet. Men mest af alt skal der være plads til den personlige udvikling. For nogen er det jo et kæmpe skridt at kunne sige, at man har mødt op alle dage i en uge. Den slags ting skal også fejres, og der skal være plads til ikke at passe ind i samfundets små kasser. Mine måneder på en produktionsskole blev mit pusterum. En dør til at forstå alle de ting jeg også kan, og en mulighed for at møde voksne, der oprigtigt var interesserede i min trivsel.


Derfor har jeg sammen med en masse tidligere og nuværende produktionsskoleelever skabt en bevægelsen Modstrøm. Vi elsker vores skole og vil gerne have, at så mange som muligt får glæde af den. På produktionsskolen er der plads til, at ens egen udvikling er i fokus og foregår i ens eget tempo. Det må vi ikke stjæle fra kommende generationer.

Med Modstrøm vil vi påvirke FGU, så den får alle de gode egenskaber fra produktionsskolerne. Så politikere, FGU-ledere og bestyrelsesmedlemmer landet over: Lyt til os elever! Der er ingen, der kender mere til produktionsskoler, end vi gør. Hør vores erfaringer og snak med os.




FØLG OS!

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

VI ER STØTTET AF

Egmont negativ transperent.png

Sorøgade 6, 3. sal,
2100 København Ø, Danmark